Menu

Kibæk Cup 2023

image
07. juli 2023 kl. 22:00
23.-25. juni 2023

Traditionen tro deltog flere børne og ungdomshold til Kibæk Cup i år. Fem hold fordelt på U10, U12, og to U16 drengehold samt et U13 pigehold havde taget turen til det jyske.

Det blev en weekend lige som den skulle. Det sociale var i højsædet ligesom det høje solskin og alle årgangene hyggede sig på kryds og tværs og var gode til, at komme og heppe ved hinandens kampe.
Man kunne tydeligt mærke, at Award festen stadig sad i hukommelsen, så fra første sekund holdene landede i deres respektive klasselokaler, var de hurtige til, at finde sammen rundt om bordtennisbordet, på pannabanen, gyngerne i gården eller i de små hyggekroge i fælleslokaler. En sand fornøjelse at være en del af.

Alle holdene spillede flot deroppe og der var mange flotte resultater. U10 drengene vandt B-finalen. U12 drengene blev nr. 3 i A-gruppen. Begge U16 hold endte i C-slutspillet, hvor Aarup 1 tabte C-finalen efter straffespark og Aarup 2 blev nr. 4. Sidst men ikke mindst blev U13 piger nr. 3 i B-slutspillet. Dertil skal siges, at pigerne for første gang prøvede kræfter med spil på 11-mandsbane og offside. Lad det være sagt med det samme, de gjorde det over alt forventning og tog det hele med oprejst pande og højt humør. Stor respekt til pigerne, som spillede sammen for sidste gang, da holdet desværre ophører nu efter mange gode år under Heine og Sandra i klubben.

Der skal lyde en kæmpe tak til alle trænere, holdledere og forældre, som var taget med til Kibæk, for deres gode humør og opbakning til alle holdene.

Vi gentager succesen igen næste år.

God sommer til jer alle og vi ses på banerne igen til august i Aarup Boldklub - Fodbold

Se mere uddybende beskrivelser og billeder her:

Kibæk Cup 2023 - U10 Drenge

Kibæk Cup 2023 - U13 Drenge

Kibæk Cup 2023 - U15 Drenge

 

U13 Piger

 

U16 Drenge

Luk