Menu

Tollak Flöche besøger juleafslutningen

image
23. november 2025 kl. 17:30
Aarup Fritidscenter - Hal 2 - Lørdag d. 13. december kl. 14.00

I august blev den tidligere Aarup-spiller Tollak Flöche udtaget til en U15-landskamp for Færøerne. Han fik sin landsholdsdebut den 8. august 2025, hvor han var i startopstillingen mod Estland.

I Aarup Boldklub – Fodbold ønsker vi at anerkende Tollaks flotte præstation og har derfor inviteret ham til vores traditionsrige juleafslutning lørdag den 13. december i Hal 2 i Aarup Fritidscenter. Fra kl. 14.00 kan du møde Tollak i Hal 2, hvor vi vil overrække ham en spillertrøje fra Aarup Boldklub – Fodbold som et minde om hans tid i klubben. Samtidig vil Tollak signere en DBU-spillertrøje, som efterfølgende bliver indrammet og får en plads på klubbens “Wall of Fame” i klubhuset. Der vil også være mulighed for at få taget en selfie eller en autograf af Tollak.

Vi håber, at mange har lyst til at kigge forbi Hal 2 og give Tollak et velfortjent skulderklap – vi glæder os til at se jer!

Luk