U7 til stævne i Brenderup
5 veloplagte gutter fra U7 tog lørdag formiddag turen til Brenderup til indendørsstævne.
På programmenuen var der lagt op til 5 gode kampe mod Ringe, Morud/Veflinge, Middelfart, Ebberup og hjemmeholdet fra Brenderup.
Selvom chancerne bød sig og gutterne spillede godt måtte de se sig slået 1-2 mod Ringe i den første kamp. De fik dog hurtigt gjort noget ved det med en 3-1 sejr over Morud/Veflinge i kamp nummer 2. I den tredje kamp mod Middelfart sikrede en sen udligning fra deres hold at det blev uafgjort 2-2. Det lykkedes ikke gutterne at få bolden over stregen mod Ebberup og de måtte gå fra banen med et nederlag på 0-2. Som en anden god dessert sluttede Aarup dog af med et eftertrykkeligt farvel med 4-1 mod hjemmeholdet Brenderup.
For alle kampe og for drengene kan det siges at der var god tænding på og vi spillede sammen som et hold. Mega fedt at overvære.
Godt spillet og kæmpet af drengene!