Menu

U12-13 - Bronze ved Kommunemesterskabet

image
03. januar 2026 kl. 21:35

U12/13 pigerne deltog ligeledes i kommunemesterskabet i Assens Arena, hvor de også spillede fredag aften.

På grund af flere U13-spillere på holdet måtte pigerne rykke op og spille i U13/14-rækken, hvor reglerne er en del anderledes end de er vant til. Dermed stod de ikke blot over for fysisk større modstandere, men skulle også tilpasse sig et helt nyt regelsæt.

Trods en svær start med to nederlag kæmpede pigerne sig flot tilbage. Med stor vilje, sammenhold og stærk holdgejst fandt de rytmen og leverede tre overbevisende sejre i de efterfølgende kampe.

Pigerne sikrede sig en flot 3. plads i dagens pulje, hvor sejren gik til et rent U14-hold. Vi er utroligt stolte af den indsats, pigerne leverede – både for det flotte spil på banen og for den holdånd, de viste hele vejen igennem.

Luk