Menu

U19 - Kommunemester 2026

image
04. januar 2026 kl. 09:00

U19 drengene vandt Kommunemesterskaberne efter et tæt gruppespil, hvor vi ellers fik en skidt start, med et nederlag på 2-0 til Tommerup 1 i den første kamp. Drengene fik hurtigt rystet nederlaget af sig og vandt anden kamp 3-0 over Glamsbjerg, hvilket skulle vise sig, at blive en afgørende sejr. Tredje kamp endte uafgjort mod Assens, som fik udlignet til 2-2 få sekunder før tid. Så skulle det hele afgøres i puljens sidste kamp mellem Aarup og Tommerup 2, da alle hold havde slået hinanden på kryds og tværs, kunne tre klubber blive mestre, alt afhængig af kampens resultat.
Vandt Tommerup 2, ville de vinde samlet, ved uafgjort ville Glamsbjerg trække det længste strå, hvorimod en sejr til os ville sikre os titlen som kommunemestre. Heldigvis bevarede drengene roen og vandt 3-0 og endte på 7 point ligesom Glamsbjerg, men da vi vandt den indbyrdes kamp, vandt drengene Kommunemesterskaberne i deres sidste deltagelse ved mesterskaberne.

Holdet bestod af Sander Juul Pedersen, Tobias Olsson, Mads Emil Nielsen, Mikkel Maagaard og Kevin Vagenas.

Luk