Menu

U19 i sikker sejr i første kamp på hjemmebane

image
12. september 2025 kl. 17:30
U19 Drenge Liga 3: Aarup - BBB/SB: 4-1

Onsdag aften spillede U19 drengene deres første kamp på hjemmebane mod BBB/SB på Scankab Arena, hvilket resulterede i en sikker 4-1 sejr.

Fra kampens begyndelse fik vi sat os på kampen og pressede gæsterne langt tilbage på deres egen bane og de var sjældne gæster på vores i det første kvarter. Overtaget kastede også et par gode chancer af sig, men desværre manglede den sidste skarphed og held i afslutningerne. Efter det første kvarter med flot spil og momentum, mistede vi lidt koncentrationen og begyndte at lave nogle uprovokerede fejl farlige steder på banen, som med lidt mere konsekvens fra dagens modstander kunne have endt i en scoring til dem. Heldigvis slap vi med skrækken og genvandt teten igen de sidste ti minutter af første halvleg, hvilket gav os en fortjent 2-0 føring ved pausen. Det første mål kom 5 minutter før pausen efter et frispark på midten af banen, som Markus Hasseltoft hurtigt eksekverede og fik sendt dagens spiller Tobias Olsson i en 1-mod-1 situation, som han vandt og alene med målmanden sparkede han den op i det ene målhjørne til en 1-0 føring. Flot flot mål.
Et minut før pausen fik vi fordoblet føringen, da vores ene centerforsvarer Kevin Vagenas opfangende bolden og med en flot stikning fik sendt Christian Rasmussen alene igennem mod mål. Christian bevarede roen og med et flot og behersket lop, scorede han sikkert til pausestillingen 2-0.

I pausen fik vi talt om, at vi skulle være glade for føringen, men vi måtte ikke stille os tilfredse, da vi stadig kunne gøre spillet mere simpelt og ikke måtte lave så mange uprovokerede fejl.
Drengene tog snakken til sig og startede anden halvleg super godt og pressede igen BBB/SB tilbage på banen. I det 57. minut kom vi foran 3-0, da Tobias Olsson kom igennem på højre kanten og hans indlæg kom indskiftede Mathias Vest først på og scorede for tredje kamp i træk og er dermed holdets topscorer efter tre kampe. Flot mål efter et super godt opspil.
Små ti minutter senere fordoblede Tobias Olsson hans målkonto, da han var første på en løs bold midt på modstanderens banehalvdel og efter et par driblinger kom han alene med deres målmand, som han sikkert afdriblede og scorede sikkert til 4-0. Efter kampen blev Tobias fuldt fortjent kåret som dagens spiller af sine holdkammerater.
Et kvarter før slutfløjt fik BBB/SB reduceret på et flot mål, da en af deres spillere opfangede at Lasse var kommet lidt langt ud af sit mål og med et følt spark, fik han reduceret til 4-1.

Tre sejre i tre mulige er mere end en godkendt start på sæsonen. På lørdag venter en svær udebanekamp mod OKS kl. 17:00 på Okson-park.

Luk