Introduktion til nye trænere
Tøj
Som en del af din rolle som frivillig træner i klubben får du udleveret træningstøj, ved henvendelse i Markussen Sport, som du skal bruge i forbindelse med dine træningsaktiviteter og generelt når du repræsenterer klubben. Tøjet er klubbens ejendom og er tænkt som en praktisk og visuel del af trænerrollen.
Når man stopper som træner, beder vi om, at træningstøjet afleveres tilbage - det gør vi af flere grunde:
- Vi vil gerne sikre, at tøjet kun anvendes i klubbens regi
- Vi genanvender tøjet, hvis det er i god stand, så nye trænere hurtigt kan komme i gang
- Vi lægger vægt på, at trænerne fremstår præsentable og ensartede, når de repræsenterer klubben – derfor hjælper det, at vi har overblik over, hvilket tøj der er i omløb, og at det er velholdt
Nøgle
Nøgle udleveres til trænerne af den afdelingsansvarlige.
Nøglen giver adgang til alle områder, bortset fra kiosken - HUSK at afbryde tyverialarmen til højre for døren ved indgangen til klubhuset. I tilfælde af aktivering af tyverialarmen kontaktes Find (30 66 63 86) - hvis Find ikke er tilgængelig ringes direkte til Secura (70 21 20 21).
Man vil blive bedt om et kodeord for at få afkoblet alarmen - koden kan fås ved henvendelse til et bestyrelsesmedlem.
Træneren kvitterer for modtagelsen, og er ansvarlig for at aflevere nøglen tilbage ved ophør i klubben.
KampKlar
Træneren får tildelt adgang til DBU KampKlar, der anvendes af alle klubbens hold til at administrere deltagelse ved både træning, kampe og stævner.
Læs nærmere om KampKlar [ her ]
Hvis en træner ønsker at få et indblik i hvordan øvrige hold anvender KampKlar, kan man bede om at blive oprettet som skjult holdkontakt på det stamhold man ønsker at følge.
KampKlar kan tilgås både via Mit DBU:
og via Fodbold app'en:
Godtgørelse
Kr. 600 samt rabat på kontingentet for ét medlem, enten sig selv eller et familiemedlem.
Børneattest
En børneattest er en særlig straffeattest, som indeholder oplysninger om seksualforbrydelser begået mod børn under 15 år. Loven siger, at der skal indhentes børneattester, når der rekrutteres trænere til klubben, der er i direkte kontakt med børn og unge under 15 år. Træneren skal give samtykke til indhentningen af børneattesten og vil i den forbindelse blive bedt om at oplyse sit personnummer. Personnummeret opbevares midlertidigt i systemet og er kun synligt for den 'CPR-ansvarlige' i klubben, der sidder med ansvaret for at indhente børneattester.