Menu

Kunstgræsprojektet går ind i sidste fase - skal du med?

image
05. juli 2026 kl. 15:15
En stærk projektgruppe har stort set fået finansieringen på plads, skabt lokal opbakning og bragt projektet helt frem til den fase, hvor etableringen kan planlægges.
Nu står vi foran næste store og spændende opgave.
I de kommende måneder skal projektet forhåbentligt omsættes fra planer til anlæg, og derfor søger vi nye kræfter med erfaring eller interesse inden for entreprenør- og anlægsarbejde.
Har du kompetencer inden for…
• Entreprenør- eller anlægsarbejde
• Jord-, kloak- eller drænarbejde
• Bygge- og anlægsprojekter
• Projektering eller byggeledelse
• Teknisk byggerådgivning
• Koordinering mellem håndværkere, samarbejdspartnere og leverandører
…så vil vi meget gerne høre fra dig.
Måske kan du bidrage med sparring, hjælpe med at gennemgå tilbud, pege os i den rigtige retning eller deltage i projektgruppen i den periode, hvor din viden gør størst gavn.
Vi ved, at der blandt klubbens medlemmer, forældre og lokale netværk gemmer sig masser af værdifulde kompetencer og måske er det netop dig, der kan hjælpe os det sidste stykke mod målet.
Har du lyst til at være en del af projektet eller kender du én, vi bør tage fat i, så kontakt:
Jesper Møller Værlund
Kunstgræsansvarlig, Aarup Boldklub - Fodbold
📧 jesper.vaerlund@aarupboldklub.dk
📞 29 26 21 56
Sammen kan vi få kunstgræsbanen helt i mål.
Luk