Menu

U10 Drenge kæmpede flot

image Lukas, Alexander, Villads, Sune, Frederik, Magnus & Marius
30. april 2023 kl. 21:30
U10 Drenge B-stævne i TPI

7 friske gutter var mødt op i Paarup til 3. B-stævne. Modstanderne var Odense klubberne TPI, OB og Dalum. Det blev tre forskellige oplevelser.

Første kamp mod TPI kom vi hurtigt bagud, men drengene kæmpede, pressede og spillede rigtigt flot igennem hele kampen og vandt fortjent 3-1.
Anden kamp mod OB: Det virkede lidt som om drengene var benovet over at skulle møde OB. Så vi startede lidt svagt, hvor drengene kiggede for meget på modstanderne. Men da de først kom i gang, så var det en fin, lige kamp med en lille fordel til et teknisk dygtigt OB hold. Aarup fightede sig til mange fine chancer, den største var en situation hvor to spillere var alene igennem med målmanden. Desværre fik vi ikke scoret, selvom der var chancer til flere mål. OB vandt 2-0.
Sidste kamp mod Dalum: Kræfterne var ikke de samme i den sidste kamp, men drengene gav alt hvad de kunne. Dalum var dog stærke både fysisk og spillemæssigt, det kunne vi ikke stå imod og tabte fortjent 3-0. Men udover viljen, så var det positive også, at vi trods hårdt presset, så fik vi også i denne kamp spillet os til chancer.

Generelt for dagen. God vilje fra alle drengene, flot spil i perioder og chancer til flere mål end vi fik.
Forbedringssiden: stadig vænne os til tempoet i B-rækken.

Luk