Menu

U11 kommunemestre 2023

image
08. januar 2023 kl. 20:44
U11 Kommunemesterskab i Haarby Hallerne

For tredje gang ud af ligeså mange mulige, vandt årgang 2012 kommunemesterskabet og for fjerde gang i træk, da holdet spillede en årgang op for nogle år siden. Et flottere punktum kunne der næsten ikke sættes, når nu holdet desværre opløses fra i morgen af, grundet nogle spillere har valgt at stoppe og vil prøve andre sportsgrene, nogle har skiftet klub med ønske om flere træningspas eller højere ambitioner og dermed var der for få til at vi kunne stille et hold til foråret.

Grundet tidligere års præstationer lå favoritværdigheden tungt på drengenes skuldre og med i bevidstheden om, at det var sidste stævne sammen, var vi spændt på om det ville påvirke drengene. Drengene endte på en anden plads i puljen efter to sejre og en uafgjort mod et stærkt Glamsbjerg hold, som snuppede første pladsen grundet en bedre målscore. Dermed røg begge hold med i finalepuljen mod Hårby, Brylle, SSV, Verninge og så Glamsbjerg og Aarup. Første kamp i finalepuljen var igen mod Glamsbjerg, som vi nu vidste var dygtige, så efter et par småjusteringer vandt drengene 2-0. Nu var selvtilliden i top og drengene brandvarme og vandt de resterende 4 kampe og kunne derefter lade sig kåre som vindere af kommunemesterskabet 2023. Stort tillykke til Bertram, Bastian, Christoffer, Frederik, Liam, Viktor C, Tristan og Vitus for den flotte præstation ⚽🏆🥇

En stor tak til forældrene for den store opbakning og festen i aftes, hvor der blev grinet og fældet et par tårer over at en æra er slut.

Vi trænere ønsker alle drengene og jeres forældre held og lykke fremover og håber og satser på vi ses rundt omkring på de fynske banerne fremover.


Luk