Menu

U11 fik revanche mod BBB og uafgjort mod BM

image
14. oktober 2022 kl. 16:44
BBB - Aarup BK: 1 - 8 | Aarup BK - Marienlyst: 4 - 4

U11 har haft travlt i denne uge. Mandag spillede vi ude mod BBB, hvor vi vandt med 8-1 og onsdag aften mod BM (Marienlyst) på hjemmebane, som endte 4-4 på et udlignende mål i sidste minut af BM.

Kampen i mandags mod BBB var en mulighed for at få revanche fra sæsonens første kamp på hjemmebane, hvor vi tabte 3-6 efter at have ført 3-0 tidligt i kampen og spillet fantastisk fodbold i de første 20 minutter.

Kampen startede lidt rodet, hvor holdene lige skulle se hinanden lidt an og hvor vi ellers fik skabt et par store chancer uden at omsætte dem til mål. BBB var mere effektive på deres første store chance, som de sikkert omsatte til en scoring og bragte sig foran 1-0 efter små 10 minutter. Målet tændte drengene og herefter spillede de det bedste fodbold set i sæsonen. Der blev fightet for hinanden, løbet i det åbne rum, udfordret på de rigtige steder, kommunikeret og løbet med hjem på kanterne. Det blev belønnet med fire flotte scoringer de resterende 20 minutter og dermed kunne vi gå til pause med en fortjent 1-4 føring.
I pausen blev drengene mindet om den første kamp, hvor vi også førte ved pausen og gik ned i anden halvleg. Vi bad dem være parat fra anden halvlegs start og fortsætte det flotte spil. Drengene havde lyttet efter og allerede i det første minut af anden halvleg scorede vi til 1-5 og det flotte spil fortsatte i resten af halvlegen, hvor vi fik scoret tre gange mere til slutresultatet 1-8. En fortjent men også for stor sejr. BBB havde stor ære af kampen og fightede flot, spillede fair og fik også skabt deres muligheder, men vi havde to målmænd, som igen stod fremragende og holdt dem nede på det ene mål.

Onsdag aften havde vi besøg af BM. En kamp vi havde henlagt til Rosenvænget grundet mørkets frembrud og der er lys på banen. Banen var hårdt medtaget efter flere træningspas og ikke egnet til poleret fodbold, hvilket vi forberedte drengene på. Fokus var på at møde bolden tidligt, så man havde ekstra tid til at få bolden under kontrol, samt være forberedt på en anderledes og mere fysisk modstander end om mandagen, hvor vi spillede på kunst.
Det skulle vise sig, at det blev en kamp, hvor vi kom det meste af følelsesregistret igennem. To gange var vi bagud med 0-1 og 1-2, men formåede at få udlignet begge gange. Så blev rollerne vendt og vi førte både 3-2 og 4-3, men her formåede BM at få udlignet begge gange også. At kampen endte 4-4 var et fair resultat, men også lidt svært at sluge, da BM udlignede i kampens sidste minut. Men drengene spillede igen en meget flot kamp på den svære bane og kommunikerede godt og holdt den gode tone, selvom vi var bagud et par gange og de udlignede til allersidst. Dermed går vi på efterårsferie med en god følelse af, at drengene som hold har flyttet sig meget her efter et par måneder og ser nu frem til efterårets sidste svære kamp på hjemmebane mod OB lørdag den 29 oktober.

God ferie fra trænerteamet

Luk