Menu

U13 Drenge med snæver sejr over Marienlyst

image
27. maj 2023 kl. 20:15
Aarup BK - Boldklubben Marienlyst : 1 - 0

Lørdag d. 27. maj kl. 13:00 spillede Aarup BK U13 en tæt kamp mod Boldklubben Marienlyst.

Da kampen blev fløjtet i gang, pressede begge hold på i kampens intense hede. Begge hold havde gode momenter både defensivt og offensivt. Kampen var meget lige og dermed betød de mindste fejl også noget. Der blev gået til den og fysiske dueller opstod flere gange.

Aarup BK sigtede fremad i banen med deres nye formation 2-1-3-1. Deres centrale spil var tydeligt. Deres brede kombinationsspil udviste momenter fra hvad træningerne havde lært dem.
Tæt på slutfløjtet af 1. halvleg begik en Boldklubben Marienlyst spiller straffespark på Aarup BK’s angriber ’Magnus Jul Andersen’. Aarup BK havde styr på straffesparksskytten, nemlig central midtbanespiller ’Gustav Nielsen’.
’Gustav Nielsen’ stod med bolden i hænderne inden han lagde den klar. Han trak nogle meter væk fra bolden, hvorefter han stoppede op og kiggede på målet. Han tog hans tilløb og gav bolden et kraftigt spark. Det var desværre ikke godt nok, da målmanden fra Boldklubben Marienlyst fik bolden skudt lige i sit greb og dermed reddet sit hold.
1. Halvleg endte dermed 0-0, men begge hold kunne være tilfredse med deres præstationer.

Aarup BK gik ud til spillerbænken og fik en motiverende taktik- og teamtalk. De lyttede forstående og var dermed endnu mere klar til at snuppe sejren med hjem.
Der skete ikke meget i starten af 2. halvleg, men pludselig i det 50. minut begik 2 Marienlyst spillere et grimt frispark på Aarups angriber ’Magnus Jul Andersen’. Det skete lige ude fra feltet og dermed fik Aarups frisparksskytte ’William Sterlig’ en oplagt scoringsmulighed. Han lagde bolden til rette foran Marienlyst-muren. Han kiggede situationen igennem. Han så hvor hans medspillere var positioneret imens han afventede dommerens fløjt. Aarups centrale midtbanespiller ’William Sterlig’ skød direkte på mål og med en Marienlyst spiller, som akkurat retter den af, når målmanden ikke hen til bolden. Aarup BK jublede og fejrede deres mål, men vidste også, at kampen skulle afgøres indtil sidste fløjt.

Aarup BK faldt ned defensivt og lod Marienlyst spille på egen halvdel. Aarup BK holdt takten og trak Marienlysts momentum ud i kampens sidste minutter, da de i forsvaret og midtbanen lukkede kompakt af.
Kampen blev fløjtet af og Aarup BK gik derfra med en 1-0 sejr og 3 point, som de gav en højt sunget sejrssang.

Luk