Menu

DBU - Fremtidens Trænere - 2023

image
22. januar 2023 kl. 21:00

”Fremtidens Trænere” er et projekt DBU har etableret med henblik på at uddanne 240 flere unge trænere (i alderen 13 til 20 år) om året indtil 2025. Der er tale om et 1-årigt forløb, hvor de først og fremmest skal gennemføre både UEFA C1 og UEFA C2-træneruddannelserne, men samtidig får nogle unikke oplevelser med bl.a. besøg i både herre- og kvindelandsholdslejrene med inspiration af de to landstrænere Kasper Hjulmand og Lars Søndergaard.


Bestyrelsen i Aarup Boldklub - Fodbold bakker op om projektet og indstiller gerne dig, hvis du er 13-20 år og har mod på at give en hånd med på et af klubbens børne- og ungdomshold og få en unik oplevelse med i købet. Kontakt klubbens ”Fremtidens Trænere”-ansvarlige Jesper Værlund for at høre nærmere - vi har allerede 3 der har vist interesse for at deltage i 2023, hvor fristen er søndag d. 29/1.


I løbet af 2022 har Aarup Boldklub haft Villads Berg Rindom afsted på forløbet og her får du indblik i hvad han har været igennem og hvad han synes om oplevelsen:

  • C1 & C2 træneruddannelse over 2 weekender, hver på to 2 hele dage med både teori og praksis.
    • Der var mad og sodavand undervejs
  • 1 tur til København og se træning med herrelandshold i Helsingør og en tur i Parken
  • 1 tur til Viborg og se kvindelandsholdet træne
  • 1 tur i biografen og se "Zlatan" og ud at spise efterfølgende
  • 1 tur med Futsal undervisning/spil, fodboldgolf og afslutning
  • Fik også bøger, digitalt undervisningsmateriale, fløjte, stopur mm. samt et fedt træningssæt fra Hummel

Det fede er at det handler om fodbold - ikke bare træning men også selv at være aktiv og opleve en masse ting rundt om fodbolden.
Det var nogle lidt lange dage på selve kursusdagene, så man var lidt træt - men fedt alligevel.
Jeg mødte en masse andre fodbold- og trænerinteresserede.
Jeg føler at have lært noget der kan bruges til at være træner.

profil

Læs meget mere om "Fremtidens Trænere" [ her ]

Luk